Forestil dig, at du er en ambitiøs B2B-sælger i SaaS-branchen, men dine salgstal skuffer, og du rammer sjældent de mål, du ved, du kan nå. Lyder det bekendt? Artiklen vender dit salgsspil og åbner dit uforløste potentiale. Er du klar til at finde ud af, hvad der holder dig tilbage – og hvordan du overvinder det?
Artikel af Morten Friis, DIRECTORS ApS
BEMÆRK AT ARTIKLEN HAR OGSÅ DIN EGEN SUCCESØVELSE – https://bitly.cx/EB3r!
Daglig kamp og frustration
Hver morgen vågner Jens med en følelse af frustration. Han skynder sig at lave kaffe, scroller gennem sin lange e-mailindbakke, og forsøger at finde hoved og hale i sine opgaver. “Hvordan får jeg nogensinde styr på alt det her?” tænker han ofte.
På arbejdet kan Jens høre sin indre dialog gentage sig: “Jeg har ikke tid nok”, “Konkurrencen er for hård”, “Jeg kan ikke altid følge med”. De negative tanker begynder at bliver en selvopfyldende profeti, og Jens ser sin produktivitet falde, selvom han arbejder længere og længere timer.
Et råd, der gør forskellen
En dag inviterer Jens’ chef en salgstræner fra DIRECTORS ApS forbi teamet til individuelle samtaler. Jens har en god og konkret 1:1 snak med coachen. Jens vil gerne i gang med det samme. Forløbet starter dog først efter sommerferien. Derfor anbefaler coachen, at Jens følger de 21 konkrete principper for topperformere, der kan hjælpe Jens.
Genopdagelsen
Jens er motiveret, men glemmer rådet p.g.a. travlheden på til ferien. Lige før ferien får Jens en mail fra coachen med ønske om god sommerferie – og et link til principperne. Han tager listen med på ferie og den inspirerer ham løbende til at tænke over sin egen måde at arbejde på.
Med fornyet energi og klarhed kommer Jens tilbage på arbejdet efter ferien, indstillet på at følge rådene og prøve noget nyt.
Jens’ implementering af de 21 principper for topperformere
1. Sæt bordet
“Det første skridt mod at opnå noget er at sætte klare mål.”
Jens begynder derfor at sætte klare, specifikke mål for sin karriere. Han skriver ned, hvad han ønsker at opnå hver måned, hver uge, og hver dag. Hans første mål er at øge sine salgstal med 20% inden for de næste tre måneder. Det føles som at tage kontrol over sit liv for første gang i lang tid.
2. Planlæg hver dag på forhånd
“Planlægning sparer tid og hjælper dig med at bruge din tid mest effektivt.”
Jens forstår, at planlægning faktisk vil spare ham tid. Derfor begynder han konsekvent – hver aften – at bruge 15 minutter på at planlægge den næste dag. Han laver en liste over de opgaver, han skal udføre, og prioriterer dem. Det slår ham, hvor mange år i hans karriere han er mødt ind på arbejde og først begyndt på prioriteringen ved sit skrivebord. Kollegaer, mails, telefonopkald og planlagte møder gør det jo stort set umuligt at prioritere i løbet af dagen.
3. Kend din 80/20 regel
“Typisk er det 20% af dine kunder, der repræsenterer 80% af din omsætning.”
80/20-regelen siger, at “20% af dine kunder repræsenterer 80% af din omsætning.” Jens opdager også, at det faktisk er næsten 20% af hans kunder, der står for 80% af hans salg. Han kender selvfølgeligt sine største kunder, men han var faktisk ikke klar over præcis hvor stor en del af omsætningen de forskellige repræsenterer. Han begynder at fokusere meget mere på disse kunder og mindre på dem, der ikke genererer salg. Han føler sig pludseligt mere i kontrol og oplever straks en positiv indvirkning.
4. Overvej konsekvenserne
“Prioritér opgaver baseret på de langsigtede konsekvenser.”
Jens lærer at overveje konsekvenserne af sine opgaver og prioriterer dem, der kan skabe varig værdi. Denne ændring hjælper ham til at tage smartere beslutninger.
5. Øv dig i A-B-C-D-E metoden
“Organisering er nøglen til effektivitet.”
Jens begynder at kategorisere sine opgaver. A-opgaver er de vigtigste, mens E-opgaver er de mindst vigtige. Han sørger for altid at starte med A-opgaverne, hvilket hjælper ham med at bevare fokus på det, der virkelig betyder noget. Han slutter dagen med E opgaver.
6. Forbered dig grundigt, før du begynder
“God forberedelse sikrer, at du kan arbejde effektivt og uden afbrydelser.”
Jens begynder at samle alt nødvendigt materiale og information, inden han begynder på en opgave. Det hjælper ham med at arbejde mere effektivt og spare tid.
7. Følg princippet om “kreativ udsættelse”
“Udsæt de mindre vigtige opgaver for at fokusere på det, der virkelig betyder noget.”
Jens lærer at udskyde mindre vigtige opgaver, så han kan fokusere på de opgaver, der har størst betydning for hans resultater.
8. Gør dine vigtigste opgaver først
“At tackle de sværeste opgaver først giver dig energi til resten af dagen.”
Jens begynder nu, at tackle de sværeste og vigtigste opgaver først på dagen, mens hans energi er høj. Han indarbejder det i sin kalender og forsøger så vidt muligt at friholde sig fra interne møder inden kl. 12. Det viser sig sværere at implementere end antaget. Derfor kommunikerer han til sine kollegaer, at han arbejder på en ny måde i en tre måneders testperiode, hvilket han håber de vil respektere når der indkaldes. Det er ikke altid det kan lade sig gøre, men Jens får generelt frigivet mere koncentreret arbejdstid tidligt på dagen, og det giver ham en klar følelse af at præstere mere effektivt allerede tidligt på dagen. Nu går han til møderne med en ny klarhed – modsat flere af hans kollegaer.
9. Udvikl dine nøglefærdigheder
“Konstant udvikling af dine færdigheder er afgørende for din succes.”
Jens indser, at han skal forbedre sine salgsfærdigheder. Han tilmelder sig kurser og begynder at læse bøger om salgsteknikker. Dette giver ham helt nye perspektiver og værktøjer. Pludseligt begynder han at føle sig foran på point. Det undrer ham, at han ikke har gjort det tidligere i sin karriere.
10. Udnyt dine særlige talenter
“Hver person har unikke talenter, der kan bruges til deres fordel.”
Jens finder ud af, at han er særligt god til at opbygge relationer med kunder. Han bruger denne evne til at skabe stærkere kunderelationer og opnå endnu bedre resultater. Han får forlænget kontrakter, øget priserne overfor udvalgte kunder der ikke er prisjusteret i årevis, mersolgt i forhold nye behov fra kunderne. Jens’ indtjening forøges for første gang i mange år og han begynder stille og roligt at lægge sig i toppen af teamet.
11. Identificer dine vigtigste begrænsninger
“Identificer, hvad der holder dig tilbage – og find måder at overvinde det på.”
Jens identificerer, at hans største begrænsning er mangel på tid. Han begynder at delegere mindre vigtige opgaver til andre i organisationen, som faktisk er bedre til det end ham selv. Det giver ham mere tid til det vigtigste – kunderne og kundepleje.
12. Tag én opgave ad gangen
“Fokusering på én opgave ad gangen øger din produktivitet.”
I stedet for at multitaske fokuserer Jens nu på én opgave ad gangen. Det gør ham mere effektiv og mindre stresset, og han kan nu afslutte opgaver markant hurtigere.
13. Udvikl en følelse af hast
“At have en følelse af hast hjælper dig med at nå dine mål hurtigere.”
Jens begynder at arbejde hurtigere og mere beslutsomt. Han sætter tidsfrister for sine opgaver og holder sig til dem, hvilket øger hans produktivitet betydeligt.
14. Vær disciplineret og fokusér
“Disciplin er nøglen til at opnå dine mål.”
Jens sætter sig som mål at arbejde fokuseret i 90-minutters blokke uden afbrydelser. Han bruger en timer til at holde sig på sporet, hvilket hjælper ham med at bevare sin koncentration.
15. Maksimér din personlige magt
“At tage vare på dig selv giver dig energi til at præstere bedre.”
Jens begynder nu at spise sundere, motionere regelmæssigt og få nok søvn. Det giver ham mere energi til arbejdet og gør ham mere modstandsdygtig over for stress. Det har han egentligt altid villet, men aldrig haft overskud til før nu!
16. Motivér dig selv til handling
“Selvmotivation driver dig fremad mod succes.”
Jens udvikler en vane med at motivere sig selv ved at visualisere de positive resultater af sit arbejde. Han fejrer også sine små succeser, hvilket giver ham ekstra energi og motivation.
17. Tag én bid ad gangen
“Store projekter kan være overvældende; del dem op i mindre dele.”
Når Jens står over for store projekter, deler han dem nu op i mindre, håndterbare bidder. Det gør opgaverne mindre overvældende og mere håndgribelige.
18. Gør det lettere at afslutte opgaver
“Gør dine opgaver så enkle som muligt at afslutte.”
Jens finder måder at gøre opgaver lettere at afslutte på, fx ved at automatisere gentagne opgaver eller bruge skabeloner, hvilket sparer tid og kræfter. Det undrer ham nu, at han ikke har gjort det tidligere.
19. Udvikl en positiv mental attitude
“En positiv holdning tiltrækker succes.”
Jens begynder hver dag med at læse inspirerende citater og tænker positivt. Han undgår negativitet og fokuserer på løsninger, hvilket giver ham en mere optimistisk udsigt på livet. Det slår ham hvor længe han faktisk har fokuseret på de ting, der ikke fungerer i stedet for at fokusere på løsninger, og de ting der rent faktisk virker.
20. Arbejd konstant og kontinuerligt
“Ved at arbejde stabilt hver dag kan du opnå store ting over tid.”
Jens udvikler en vane med at arbejde stabilt hver dag. Han undgår store udsving i sin arbejdsindsats og holder sig på sporet mod sine mål.
21. Pres dig selv til at holde tempoet
“Pres dig selv til at yde dit bedste og nå dine mål hurtigere.”
Jens sætter sig selv daglige udfordringer for at holde tempoet oppe. Han presser sig selv til at nå mere på kortere tid, hvilket øger hans effektivitet.
Indre dialoger og forandringer
En morgen, efter tre uger med de nye vaner, sætter Jens sig ned med sin kaffe. Han kigger på sin prioriteringsliste. Han går i gang med sin A-opgave: at kontakte en potentiel storkunde. Før er denne type opgave noget, han ville have udsat til sidst på dagen.
Jens’ indre dialog ændrer sig. Han begynder at sige til sig selv: “Jeg gør det!”, “Jeg har en plan”, “Jeg fokuserer på det vigtigste nu. Det er mig, der i højere grad styrer min dag end dagen der styrer mig”. Denne positive selvopmuntring giver ham mere selvtillid og motivation ti at fortsætte.
Ydre forandringer og resultater
Efter en måned begynder Jens at se resultater. Hans salgstal stiger, og han føler sig mere organiseret og i kontrol. Hans chef bemærker også forbedringen og roser hans indsats. Jens føler sig ikke længere modløs og uindfriet. Nu føler han sig energisk og målrettet.
En ny rutine
Jens fortsætter med at bruge de 21 principper hver dag. Han opdager, at ved at arbejde målrettet og struktureret kan han ikke kun opnå sine professionelle mål, men også finde mere tid til sin familie og sine interesser. Han glæder sig til, at salgscoachen kommer forbi igen, nu hvor han har overskud og overblik. Han er klar til mere professionel salgssparring på de kunder, han stadig har svært ved.
Afslutning
Jens’ rejse fra modløshed til målrettethed er et eksempel på, hvordan disse 21 simple principper kan forandre dit arbejdsliv. Ved at tage små, målrettede skridt – hver dag – kan du overvinde udsættelse, øge produktiviteten og finde en ny glæde ved dit arbejde.
Inspireret af Jens’ historie kan du – hvis du føler dig låst i en lignende situation – tage de første skridt mod en mere struktureret og opfyldende tilværelse. I dag siger Jens: “Start med de vigtigste opgaver først, og se din verden forandre sig.”
DIN ØVELSE – Kom i gang med din egen plan
Her er dit eget successkema, så du også får succes i dit eget arbejdsliv:
Brug skemaet til at strukturere dine daglige, ugentlige, og månedlige mål. Print det ud, hæng det ved din skærm. Tag dit første skridt og forvandl din arbejdsdag til en succes, ligesom Jens.
Vælg DIRECTORS som din salgsmæssige sparringspartner 🚀