Salgstræning
Træning, 1:1-sparring og implementering af scripts og opfølgningsflow, der sikrer fremdrift.
Leadkvalificering & Struktur
Fokus på kvalificering, dialog og forståelse af kundens beslutningsproces – for at skabe kortere tid fra kontakt til kontrakt.
År
2025
SiteSage er en dansk softwarevirksomhed, der hjælper håndværkere og servicevirksomheder med at digitalisere deres drift.
Ambitionen var klar: at skabe mere momentum i salget og få beslutningstagere hurtigere fra første kontakt til underskrevet kontrakt.
Udfordringen var ikke at finde nye leads – dem havde de mange af – men at skabe struktur, kvalificering og fremdrift, så hver dialog førte til næste naturlige skridt.
Hvorfor Directors?
SiteSage havde energien, kunderne og markedet – men manglede salgsrytmen.
Der var masser af aktivitet, men for lidt fremdrift, og de gode dialoger endte for ofte uden næste skridt.
Directors blev valgt, fordi de kunne omsætte den eksisterende energi til struktur og tempo – gennem konkret træning, skarp leadkvalificering og et simpelt flow, der skabte bevægelse i salget fra dag ét.
“Vi havde mange dialoger, men manglede fremdrift.
Samarbejdet gav os en tydelig struktur og en ny måde at møde kunderne på.
I dag lukker vi kunder på under 10 dage – og det har givet os mod på næste skridt.”
Thor Lindberg, CEO & Co-founder, SiteSage
Udfordringen
SiteSage havde lagt et stort arbejde i at nå ud til markedet – men salget stod stille.
Der var en pipeline på over 400 kontakter, men intet rykkede sig.
Tilgangen til kunderne ramte ikke plet, og mange af de rigtige dialoger gik tabt undervejs.
Der var aktivitet – men ingen retning.
Det stod klart, at der skulle ske et skift.
Kunderne skulle mødes anderledes, samtalerne gøres mere relevante – og måden, tilbuddene blev præsenteret på, skulle gentænkes.
Teamet brugte for meget tid på kontakter, der ikke kom videre, og manglede struktur, opfølgning og en fælles måde at føre salget fremad på.
I et tæt samarbejde over seks måneder arbejdede vi sammen om at skabe en ny salgsrytme med mere præcision, klarhed og fremdrift.
Start dit personlige audit idag. Det tager under 10 minutter.